Talentfuld trio udløste en regn af julegodter

Er de for poppede? Er de for dygtige? Balancerer de ikke lige på kanten af det selvfede? Jeg synes ingen af delene. Men jeg forstår udmærket, hvorfor folk kan finde på at sige den slags om folkemusiktrioen Dreamers’ Circus.

For hvornår har man ellers hørt folkemusik spillet på det niveau? Løftet med en næsten provokerende lethed, så bryllupsmusik fra Fanø og skæve arabiske taktarter fletter sig sammen og bliver til nyfortolket dansk julemusik, der får ens indre nisse til at synge, smile og grine.

Jeg tror, alle i Diamantens propfulde koncertsal tirsdag dansede glade hjem efter en aften, hvor drengene i Dreamers’ Circus ignorerede, at de i løbet af de ti år, trioen har eksisteret, er blevet voksne mænd. I stedet brugte de deres ekstreme musikalitet og en musikermæssig overlegenhed, der er svær at overvurdere, på at hygge om den fulde sal med alt godt fra deres drengede cirkusarena.

Dårlig smag var noget, de med det samme lovede ville komme i spil. Og da de i andet sæt satte en trommemaskine i gang og fløjtede en simpel sang, tænkte jeg, at hvis de vil være store i Japan – hvor de i øvrigt har spillet – så havde de her, hvad der svarede til hittet ’Played Alive’, dengang det katapulterede Safri Duo ud i verden.

Bevæbnet med harmonika og flygel var Nikolaj Busk manden, der kunne tilføje et strejf Jan Johanssonsk jazz. Den svenske folkemusikersøn Ale Carr med sin lut- eller bouzouki-lignende cittern kunne få rytmer til at bevæge sig så inciterende, at man ikke kunne sidde stille, og i front var Rune Tonsgaard Sørensens violin en julegave fra vorherre.

Hans talent er unikt. Som medlem af Den Danske Strygekvartet har Tonsgaard verdensucces med Beethoven. Men uden noder foran sig kan han fange en helt anden, ren og intens folkemusiktone på violinen, der løftede aftenens miks af julesange og folkemelodier op i englehøjde. 

Ukulele fra middelalderen
Den traditionelle christmas carol ’God Rest You, Merry Gentlemen’ demonstrerede, hvad det er, Dreamers’ Circus kan. I deres egne arrangementer blev en ukulele forvandlet til et instrument trukket lige ud af den europæiske middelalder, og over en dronetone fremmanede violinen tidløse vidder.

Gruppens måde at bruge harmonier på har et lettilgængeligt udtryk. Men også et raffinement, der gjorde det o.k., at de i en anden carol bevægede sig fra ro og poesi til ren pop.

»Vi har brugt en uge på at øve os«, sagde Rune Tonsgaard om aftenens julegodter, og publikum lo. For helt ærligt. Hvem andre end tre toptrænede musikere ville kunne forberede så meget musikalsk julekonfekt på Mette Blomsterberg-niveau på så kort tid?

Her var en regn af godter. Drømme-folke-pop tvistet på plads med små udspekulerede klangeffekter. Solomusik af Bach tilsat spritnyt akkompagnement, så det musikalske overskud sprøjtede som saft fra en gås. ’Barn Jesus i en krybbe lå’ afløst af selvsikre numre som trioens egen sim- ple tonemalende ’Bridge of Tears’, og rocklir dyrket live lige for snuden af os mellem Tonsgaards violin og Ale Carrs cittern som elspade. Dreamers’-drengene indledte med at lade alle synge med på en kendt tv-julekalendersang om, at det sørme snart er jul. Og om, hvorvidt de der Dreamer’s-typer ikke var ved at blive lidt for selvfede og ta- ge lidt for meget for koncertbilletterne.

Afmålt selvfedme
Men når man kan bytte instrumenter undervejs i en koncert og lade, som om det bare er noget, alle andre lige ville kunne gøre, hvorefter man slutter med ’Julen varer lige til påske’ som rocknummer fra en stærkt krydret basar i Mellemøsten – isprængt kontrasterende episoder undervejs med overraskende nyfortolkninger af Händels ’Halleluja’-kor, spillet flerstemmigt på violin, og ’Last Christmas’ – så må man altså godt være lidt selvfed.

Dreamers’ Circus var det på den tilpas afmålte måde.

Publikum fik en opvisning i, hvor langt man kan nå, hvis man for alvor har talent, rigtig har lært at spille og endda har flair for at lave nye musikalske arrangementer af eksisterende melodier, inden vi blev sendt hjem med endnu en julefællessang: kendte danske toner i nok en skarp Dreamers’-nyfortolkning. Pletfrit leveret af de poppede folkedrømmedrenge, der benyttede aftenen til at varsle, at de i øvrigt har et nyt album på vej. De får det femte julehjerte i toppen af juletræet for deres granhøje niveau, simpelthen. 

Thomas Michelsen, Politiken