SYV MUSIKALSKE FYRTÅRNE ER UDVALGT

Photo by Søren Lynggaard

STATENS KUNSTFOND

I de kommende fire år får syv ambitiøse musikensembler status som specialensembler. De skal bidrage til at udvikle musiklivet i Danmark - og dansk musik i udlandet. De syv specialensembler er udvalgt efter et Open Call og er:

Ars Nova Copenhagen
Athelas Sinfonietta Copenhagen
Concerto Copenhagen
Dreamers’ Circus
Jakob Bro Ensembler
Resonerende Rum – Lars Greve
Theatre of Voices

Udvalgsleder for Projektstøtteudvalget for Musik, Rikke Øxner, siger:

”Vi har gennemført et Open Call, som har givet os en god baggrund for at udvælge disse syv vidt forskellige markante profiler af højeste kunstneriske kvalitet. De er alle udviklingsorienterede, ambitiøse og fyrtårne for egne virkefelter. Nu får ensemblerne bedre muligheder for at udfolde deres koncertvirksomhed, formidling og publikumsudvikling - som inspiratorer for udvikling af et rigt og mangfoldigt musikliv.

Vi er glade for den store interesse for at blive specialensemble og har modtaget mange kvalificerede ansøgninger. Det vidner om et højt niveau i det danske ensemblelandskab. Prioriteringen har været svær, og udvalget har valgt at udpege et ekstra specialensemble sammenlignet med tidligere år.”

FAKTA
Udpegningen sker på baggrund af et Open Call, hvor 51 søgte om at blive specialensemble. I alt er der afsat 8,5 millioner kroner årligt i årene 2024–2027.

I de fire år skal specialensemblerne være fyrtårne for egne genre- og virkefelter med to opgaver:

• Koncertvirksomhed af højeste kunstneriske kvalitet - lokalt, nationalt og i udlandet.
• Formidling og publikumsudvikling, målrettet synlighed og relevans - lokalt, nationalt og i udlandet via partnerskaber, markedsføring og ensemblets virksomhed i øvrigt.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Statens Kunstfond på musc@slks.dk.

Previous
Previous

FOLKETS FESTIVAL - A CELEBRATION OF NEW NORDIC MUSIC

Next
Next

Nordic Folk Festival now sold out!